Mens de europæiske og amerikanske bilproducenter ofte kan spore deres rødder tilbage til tiden omkring århundredskiftet 1800-1900, så kom de japanske bilproducenter, som vi kender i dag typisk lidt senere i gang.

En del af producenterne har dog rødder tilbage til det tidlige 1900-tal. Det gælder for eksempel Suzuki, der blev startet i 1909, og Izuzu, der blev etableret i 1916. Mazda, som vi også kender i dag, blev grundlagt i 1920, men ellers stammer de japanske bilmærker typisk fra 1930’erne og frem til 1970’erne.

Toyota er fra 1930’erne

Det største japanske bilmærke i vore dage er Toyota, som årligt fremstiller flere millioner biler på deres fabrikker verden over. Toyota har store fabrikker og dermed god mulighed for at fremstille deres biler lokalt. Både i USA, såvel som i Europa og andre asiatiske lande.

Som så mange andre store japanske firmaer er Toyota et familieforetagende, som stadig drives af familien. Som traditionen nu en gang foreskriver i Japan, er en ansættelse hos Toyota en ansættelse på livstid for de enkelte medarbejdere. Det giver en stor loyalitet og også en vis form for konservatisme. For medarbejderne fører det til en stor bevidsthed om ikke at lave fejl, og japanske biler har da også med rette opnået et ry for at være yderst pålidelige.

Den japanske bilindustri tog for alvor fart efter 2. verdenskrig, da landet skulle genopbygges efter ødelæggelserne. Der var brug for at få industrien op at køre igen, og der var brug for transportmidler til at få samfundshjulene i omdrejninger. Japanerne viste sig fantastiske dygtige til at indrette sig på vestens krav, og dermed blev der for alvor skudt i gang i den store eksport, som stadig foregår fra det mytiske kejserrige.